Skip to main content

 

  • Handelsbetingelser

 

Fakturering

Efter stiftelse af samarbejdsforholdet (beskrevet under “Samtykke” nedenfor) er samarbejdet gældende, hvori erhvervskunden (herefter “kunden”) faktureres  forud for sin valgte betalingsperiode.

Når betalingen er modtaget, vil kunden modtage en bekræftelse herpå, hvorefter kunden retligt må tilmelde sig adressen Nordre Fasanvej 149 st TV.  samt må bruge denne udadtil.

Efter udløb af betalingsperioden fornyes denne automatisk for en ny periode af samme varighed. Den nye periode opkræves kort tid efter sin begyndelse, hvorved kunden faktureres forud for resten af perioden. Ønsker kunden ikke fornyelse skal kunden opsige aftalen, som skal være modtaget senest dagen før udløbsdagen for den igangværende periode.

Faktureringen for vidresendelse af postpakker finder sted ved den næstkommende måneds begyndelse – uanset kundens valg af betalingsfrekvens for adresseservicen.

Betalingsfristen er generelt 8 dage. Er betalingen ikke modtaget rettidigt vil der blive udsendt et rykkergebyr. Der tilbydes ikke fortrydelsesret/returret.

 

Opsigelse

Kunden er bundet til den igangværende aftale-/betalingsperiode, men ønsker kunden at opsige samarbejdet, skal kundens opsigelse være modtaget senest dagen før udløbet af den igangværende periode. Kunden har således 1 dags opsigelsesvarsel, men afregner fuldt ud for den igangværende periode.

Opsigelse skal ske ved skriftlig henvendelse til info@firmaadressen .dk.

Ønsker kunden sine persondata slettet undervejs i en igangværende betalingsperiode, kan sletning som udgangspunkt ikke ske, idét Firmaadressen som virtuelt kontorhotel er underlagt hvidvasklovens regler, hvorefter persondata kræves opbevaret som grundlag for samarbejdets eksistens. Såfremt kunden alligevel ønsker sletning, er samarbejdet, grundet hvidvasklovens pligter, nødsaget til at ophøre. I tilfælde heraf refunderes kunden ikke for sin forudbetlaing, der henhører perioden efter samarbejdsophøret.

Firmaadressen kan til enhver tid opsige samarbejdet med øjeblikkelig virkning (i tilfælde heraf refunderes kunden for sin forudbetaling svarende til de tilbageværende dage i perioden).

 

Samtykke

Kunden samtykker til samarbejdet, privatlivspolitik (der kan ses på firmaadressen .dk/privatlivspolitik) samt nærværende handelsbetingelser både ved indsendelse af tilmeldingsformularen samt ved tilmelding via telefon-/mailkorrespondance. Tilmeldingen og kundeforholdet vil herefter være gældende. Ved kundens indsendelse af legitimation (sygesikringskort + pas/kørekort) på reelle ejere samtykker kunden ligeledes til, at legitimationen må komme i Firmaadressen ’ besiddelse. Firmaadressen har pligt til at indhente legitimation på alle reelle ejere i medfør af bestemmelserne i hvidvaskloven – og som følge af, at Firmaadressen er registreret i hvidvaskregisteret.

Firmaadressens ydelser er fordelt på en række forskellige pakker, som kunden har mulighed for at vælge imellem. Kundens pakkevalg er bindende for hele betalingsperioden, men kunden har dog kun mulighed for at opgradere til en dyrere pakke undervejs i betalingsperioden. Kunden har ikke mulighed for at nedgradere til en billigere pakke undervejs i betalingsperioden, hvormed en billigere pakke først kan vælges efter udløbet af den igangværende betalingsperiode.

Særligt vil kunden modtage sin post digital, såfremt kunden vælger hhv. sølv- eller platinpakken. Ved digital postmodtagelse forstås den proces, at kundens fysiske post, der modtages hos Firmaadressen, åbnes, indscannes i digital form og herefter videresendes til en af kunden valgt modtagelses-mailadresse. Ved valg af hhv. sølv- og platinpakken giver kunden samtidigt samtykke til, at denne proces foretages. Det skal understreges, at Firmaadressen ikke på nogen måde foretager gennemlæsning af indholdet af kundens post i løbet af processen. Firmaadressen behandler/varetager alene indscannelses- og videresendelsesprocessen. De øvrige pakker (lille pakke, mellem pakke, store pakke ) indeholder videresendelse af post i fysisk form. Der forstås ved denne fysiske videresendendelse en proces, hvor kunden fysiske post, der modtages hos Firmaadressen, videresendes til en af kunden valgt (fysisk) dansk modtagelsesadresse.

Såfremt der modtages fysiske postpakker, der skal videresendes til kunden, opkræves der et servicegebyr på 10kr./pakke. Herudover skal kunden selv afregne for den medgåede udgift til porto (herunder emballage).

Fysisk videresendelse af postpakker finder sted tirsdag og/eller torsdag (alt afhængigt af kundens valg af kontingent). Ved videresendelse lægger Firmaadressen ud for den medgåede porto, som efterfølgende opkræves hos kunden på den næste faktura. Faktureringen finder sted ved den næstkommende måneds begyndelse – uanset kundens valg af betalingsfrekvens for adresseservicen. Firmaadressen sender postpakkerne på vegne af kunden, og Firmaadressen og er ikke ansvarlig for skade/bortkomst af postpakkerne under forsendelsen. Ansvar for skade/bortkomst påhviler kunden.

Ved indgåelse af samarbejdet samtykker kunden til, at Firmaadressen agerer repræsentant for kunden i relation til lovgivningens regler om repræsentantskab på hjemstedsadresse, hvormed firmaadressen besidder beføjelse til på vegne af kunden at modtage post, pakker, rekommanderet post og forkyndelse.

OBS! Uberettiget brug af adressen bliver politianmeldt samt anmeldt til myndighederne. Såfremt du uden vores godkendelse har CVR-registreret adressen til brug for din virksomhed, har du samtidigt givet tilsagn til, at adressen tilbageregistreres til din privatadresse.

Ligeledes medfører manglende betaling at vi opsiger samarbejdet, hvormed din firmaadresse skal fjernes fra Firmaadressen. Såfremt adressen ikke fjernes på vores forlangende foretages der anmeldelse til myndighederne for uberettiget adressebrug af vores adresse.

Firmaadressen arbejder alene med B2B (erhvervskunder) og derfor er alle priser på alle platforme angivet eksklusiv moms.